Stationcar - Den perfekte familiebil

Stationcaren er uden tvivl stadig den mest udbredte familiebil.

Bil til hele familien

Så hvorfor er den klassiske stationcar så populær, når tilsvarende større biler som SUV'er og MPV'er også er på hylderne hos Nordania?


"Stationcaren er uden tvivl stadig den mest udbredte familiebil. Der er god plads i kabinen, og den er især karakteriseret ved det store bagagerum med plads til barnevognen, kufferterne og andet habengut," siger forretningsområdechef hos Nordania Leasing, Kasper Andersen.

Fordelen tipper til stationcaren


SUV'er som eksempelvis Renault Kadjar, Nissan Qashqai eller Volkswagen Tiguan har også et bagagerum med en betydelig kapacitet og kan godt konkurrere med stationcaren på det punkt.

"Generelt er stationcarens bagagerum lige den tand større end SUV'ens, og som familie gælder det om at have størst mulig opbevaringsplads. Derfor tipper fordelen typisk til stationcarens side," fortæller Kasper Andersen.